onsdag den 13. marts 2013

En sidste reminder

Kære deltager på Londonturen påsken 2013

Her er lige en sidste reminder/hilsen inden afgang.

Afgang er lørdag 23/3 kl. 15.30 fra parkeringspladsen ved Rema 1000 Lemvig.

Vær opmærksom på, at det altså ikke er fra Lemtorpskolen. Husk at komme i god tid – ca. 10-15 min. før afgang.

HUSK HUSK HUSK:
Pas, penge, sygesikringsbevis.

Pak fornuftigt. Vi skal til Europas mest spændende storby, og vi skal gå rigtig meget rundt, vejret kan drille, så husk fornuftigt fodtøj samt overtøj, dog ikke for meget, I skal jo selv slæbe det hele, og der er ikke megen plads i Undergrundstogene og slet ikke til store kufferter.

Vejrudsigten ser ikke al for munter ud, så sørg for at dit overtøj er regn/vindtæt og varmt.

Det er ikke nødvendigt at medbringe egne håndklæder og sengetøj, det forefindes både på færgen og hotellet.

Det er en god ide at tage lidt frugt evt. kiks og drikkevarer med til turen. Der er først aftensmad omkring kl. 19.30 på færgen, så det kan være lang tid at gå uden noget spiseligt.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig lørdag den 23/3.
Mvh Michael og Sys

P.S. til forældrene – følg os på www.londonturen2013.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar