søndag den 24. marts 2013

Så er vi vel ankommet til London

Så er vi endeligt ankommet til Mowbray hotel - og alle er blevet indlogeret på mere eller mindre opvarmede værelser .-) Kulden har i den grad lagt sig over storbyen og de dårligt opvarmede boliger ligger langt fra dansk standard når vi taler om isolering.

Turen herover var vist nok en lidt gyngende oplevelse. Jeg siger vist nok, fordi jeg altid selv sover som et lille lam når jeg er til søs.
Da vi gik i restauranten for at spise vor aftensmad, var der et par af pigerne der var lige ved at tilføje en ekstra ret til buffeten - men de nåede da heldigvis ud inden :-)

I morgens stod vi op til en lidt gyngende morgenbuffet. Har var det igen et par stykker der havde mindre appetit end de nok normalt ville have - men her var der heldigvis ikke nogen der følte sig dårlige i en grad så de lavede nye menuer i buffeten.

Turen fra Harwich og ind til London gik for en gang skyld helt uden problemer af nogen art, og det betød at vi kom til London allerede kl. 14.44. Derfor gik vi over og besøgte Petticoat Lane Market og nogle af os fik også besøgt det meget berømte Spitalfiels market.
En time tid senere begav vi os ud til Earls Court.

Vi er som nævnt i det første nu fordelt på nogle forholdsvis kolde værelser, så derfor har vi besluttet at gå en tur i City mens de små radiatorer på værelserne får lov at hamre løs, så vi kan nå mere danskervenlige temperaturer inden vi tørner ind for i dag.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar